Værestedet Café Paraplyen, Taastrup modtager meget gerne effekter og genstande til loppemarked.
Café Paraplyen er en organisationsdrevet social café, drevet af KFUM’s Sociale Arbejde. Caféen henvender sig til mennesker med udfordringer, uanset køn, religion, social baggrund og nuværende situation, lige fra misbrugere af alkohol, hash og medicin, til ældre ensomme, psykisk syge, psykisk skrøbelige og mennesker med social angst. Næsten alle gæster af værestedet Paraplyen er længerevarende uden for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at størstedelen af værestedets gæster enten er på kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension eller pension.
Ved loppemarked går pengene til støtteforeningen Paraplyens Venner, som støtter værestedet Paraplyen, med tilskud til aktiviteter og arrangementer på Værestedet.
Kim Truesen
Leder Værestedet Paraplyen
Kingosvej 24 A 2630 Taastrup tlf. 51 32 31 50
Kim Truesen Mobil 5045 6717 / ktn@kfumsoc.dk