10 personer er blevet hædret i forbindelse med Paraplyens 10 leveår. Fejringen skete i forbindelse med det første møde for frivillige, der blev afholdt efter Coronalukningen, den 22. juni.
Det var formanden for venneforeningen, Hans-Henrik Jacobsen, der takkede de seje frivillige, som hver fik et diplom sammen med en æske chokolade og en blomst. ‘Hvis ikke vi havde jer, og alle de andre frivillige, så fungerede det slet ikke’, som han sagde.
De fleste frivillige kunne møde på dagen, hvor billedet blev taget. På billedet ses, fra venstre, Laila Madsen, Elsbeth Jensen (Bette), Ole Helding, Jørn Thuesen, Lilian Hansen, Aase Riisager, Michel Gouriou og Bente Jensen.
To kunne ikke deltage, men fik deres hædersbevisning senere. Det var Svend Larsen og Bjarne Torm (Basse).