Der må da være eksempler på mennesker, der har været i kontakt med Jobcentret og oplevet en kompetent, vedholdende, ansvarlig og empatisk behandling.
Vi vil rigtig gerne høre fra en Høje-Taastrupborger, der roser og fremhæver, at han eller hun fra start, og indtil afklaring, har fået en anstændig behandling og ikke været udsat for en række forskellige sagsbehandlere. Ikke har oplevet, at sager er forsvundet. Ikke har oplevet, at en sag trækker i langdrag. Ikke er blevet mødt med mistillid.
Det er desværre den slags sager, vi hører, når vi tilbyder os som bisiddere.
Kan du fortælle den gode historie, lover vi at besøge din sagsbehandler og overrække ham eller hende en stor buket blomster.
Send din historie til knudankeriversen@gmail.com.
Knud Anker Iversen og Jørgen Mortensen
Bisiddernetværket