Så fik vi fejret, at vi har haft Café paraplyen i 10 år. Det skete ved en meget vellykket fødselsdagsfest den 7. marts.
2-300 mennesker var mødt frem, heriblandt stedets første leder, og initiativtager til stedet, Merry Lisbeth Rasmussen.
Arrangementet var rigtig godt forberedt, idet en stor del frivillige havde sørget for, der var smurt sandwich og smørrebrød, lavet kaffe, stillet ekstra pavillon op, flyttet borde osv. Netop de frivillliges kæmpe indsats – ikke bare på dagen men i det hele taget – var temaet da Kim bød velkommen.
Taknemmeligheden går dog begge veje, idet Stig, på brugernes vegne, takkede Kim mange gange for hans aldrig svigtende opbakning og store empati i forhold til stedets stadig flere brugere.
Netop de mange brugere, og de mange aktiviteter, var temaet i borgmester Zieglers tale. Han gav sin uforbeholdne opbakning til stedet og anerkendte, hvordan stedet yder en stor og vigtig indsats i forhold til en række af kommunens borgere.
Også socialudvalgsformand Esat Sentürk roste stedet i høje toner og refererede til arrangementet, hvor hele socialudvalget var på besøg og hørte en række af brugerne fortælle bevægende og rørende om, hvor vigtigt stedet er for dem.
Emil Viskum fra Enhedslisten kunne fortælle, hvordan Paraplyen havde en vigtig rolle at spille, da han som ny kom til byen.
Der er dog næppe nogen tvivl om, at det som gæsterne talte mest om efterfølgende var de 14 gæster fra Fangekoret, som – under ledelse af Louise Adrian – fremførte en række sange, de selv havde skrevet. Sange som handlede om, hvordan man i fængslet må tage en maske på, hvor svært det er at skulle tilbage til samfundet efter at have siddet i fængsel i 14 år – men også en sang om, hvor vigtigt det er for dem at kunne synge og bruge andre sider af sig selv.
En række mennesker har været med hele vejen. De blev ikke – som ellers planlagt – hædret. Det vil de blive ved en senere lejlighed.
Det er jo, med Kims ord, de frivillige der bærer stedet!
