Føtex forsøder julen i Café Paraplyen.
Lille juleaften blev Paraplyen igen i år inviteret til at møde op i Føtex i City 2 for at afhente kød, grønt, brød og mejerivarer.
Varehuschef Jacob W. Danielsen tog pænt imod. Jacob havde igen i år besluttet at gøre noget for at begrænse madspild.
Jacob ser det som en win-win situation, for det er ikke tilfredsstillende at smide mad ud, som fortsat kan spises, og derfor holder han kontakten til Paraplyen, så de igen i år kan få glæde af varerne.
Vi i Paraplyen er rigtigt glade for den ordning, som er ved at blive en tradition. Det var gode madvarer, som sagtens kan benyttes her og nu eller fryses ned. Madvarerne vil nu indgå i dagens retter i løbet af januar.
Det er altid kærkomment at få noget til fryseren i caféen, der dagligt bespiser 35-40 mennesker. Økonomien balancerer altid på en knivspids i Paraplyen, så det var et kærkomment bidrag, siger Kim Truesen, leder af Café Paraplyen, der samtidig takker Jacob og Føtex.