Lørdag den 30. november indsamlede Lions Hedeland madvarer til Café Paraplyen, og det foregik ved Meny, Blåkilde, Taastrup. Det er 4. år Lions Hedeland har støttet Café Paraplyen ved at afholde dette arrangement.
Vi takker Lions Hedeland for det rigtig gode initiativ, der hjælper Paraplyen rigtig meget. Det betyder, julen bliver rigtig god i Paraplyen. Der er mange arrangementer i december – her i blandt juleaften for borgere i Høje-Taastrup Kommune, der ikke har nogen at holde jul med.
En meget stor tak til borgerne i Høje-Taastrup Kommune for at bidrage til indsamlingen. Det var meget overvældende og et utrolig flot resultat. Lions Hedeland har opgjort indsamlingen til at være varer for cirka 8.000 kr.
Mange, mange tak fra Paraplyen